Aquasense ApS

Servicetekniker

Vejle eller Glostrup | Fastansættelse, fuldtid

Trives du med høj teknisk kompleksitet, og motiveres du af at finde fejlen dér, hvor standard-tjeklisten slipper op? Så er det måske dig, der skal være den nye specialist hos Aquasense, GasDetects specialiserede division inden for avanceret væske- og biogasanalyse.

Aquasense oplever stor succes og søger en kvalitetsbevidst servicetekniker, der bliver virksomhedens absolutte ekspert på de mest komplekse analysatorer. Du får ansvaret for en højt specialiseret portefølje af produkter, der måler avancerede parametre i væsker og biogasanlæg hos vores kunder. Opgaverne spænder fra planlagte serviceeftersyn og akut fejlfinding i marken til dokumentation, datalog-programmering og systemkonfiguration på kontoret. Du indgår desuden i en fast vagtordning med de øvrige teknikere.

Du kan være svagstrømsingeniør, kemiingeniør, marineingeniør eller en højt kvalificeret servicetekniker med solid erfaring fra procesindustrien – det vigtigste er din lyst og evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse, nye systemer. Erfaring med procesinstrumentering eller gasanalyse er en fordel. Du taler og skriver fejlfrit dansk og engelsk, og du har kørekort (kategori B). Din geografiske placering er fleksibel, men det er en fordel at være i nærheden af kontoret i Vejle eller Glostrup.

Vi tilbyder en unik specialistrolle med stort ansvar, grundig international oplæring hos vores internationale leverandører, samt konkurrencedygtig løn, pension med sundhedsforsikring og stor fleksibilitet i din hverdag.

Interesseret? Rekrutteringen varetages af Randstad. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Krogfelt på tlf. 2494 1106 eller thomas.krogfelt@randstad.dk.

Læs det fulde stillingsopslag og søg jobbet her

 

Beskyttelse af persondata
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.

Læs også:
Kontakt Aquasense

Udfyld kontakt formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.